corona hjemmearbejde
Life

Den dag Danmark blev stille – og jeg med…

Vi har alle lært et nyt ord at kende – CORONA. Mon ikke det ender med at blive årets ’nye’ ord, når vi en gang står på den anden side og ser tilbage på 2020? Det tror jeg. Lige som jeg tror, mange af os er blevet lidt klogere. Jeg vidste fx ikke, at stort set alle influenzaer er en eller anden afart af coronoavirus – men måske det bare er mig, der har levet i en osteklokke? Sådan kan det sagtens være.

Men jeg er også blevet klogere på mig selv – og ikke nødvendigvis på den fede måde. Noget, jeg egentlig har vidst omkring mig selv og mine reaktionsmønstre, har pludselig ramt mig som en boomerang i nakken.

Jeg har faktisk i mange år haft det rigtig svært med både chefer og faste arbejdstider, så da jeg for første gang blev selvstændig (freelancer) af nød mere end lyst, fandt jeg også ud af, at jeg nu havde verdens bedste arbejdsliv (da jeg HAVDE fået kunder i butikken, før det var det meget stressende), fordi det passede til mig, min personlighed og mit store ønske om frihed, og især at det er ufatteligt svært for mig, når andre lægger planer for min tid og pludselig går ind og dikterer, hvornår jeg skal lave hvad, for så ryger min egen planlægning.

Nogle af tingene er jeg med alderen og erfaringen blevet bedre til at tackle, som fx når min tid i disse coronadage pludselig langt henad vejen dikteres af at have børn hjemme, der skal lave lektier samtidig med, at jeg også selv burde arbejde. Det sidste har været svært, så jeg har også fundet en stor grad af accept. Nu er det bare sådan, det er. Vi får det bedste ud af det, så i stedet for at stresse over ikke at få lavet nok arbejde, er den første uge gået mest med praktiske ting, færdiggørelse af projekter, som jeg ikke har haft tid og overskud til i det forgangne år med forvisning om, at det så også vil give mig den ro og det overskud, der skal til, når jeg i næste uge sætter turbo på ARBEJDE.

Jeg er også rigtig god til at arbejde hjemmefra. Jeg har så meget social kontakt i det daglige med så mange børn, at jeg vel på mange områder er det, man kan kalde socialt mæt. Nok egentlig ret overmæt, så det ikke at have daglige kolleger og frokostaftaler passer mig fint. Jeg har god selvdisciplin og er vildt effektiv, når jeg ikke skal forholde mig til en masse andre mennesker, mens jeg arbejder.

Men med CORONA havde jeg pludselig ikke et valg. Jeg blev i løbet af timer og dage ’tvunget’ til at være hjemme. MÅTTE IKKE (hvis jeg skal følge anvisningerne) se nogen. Og det slog mig sgu skakmat.

Så fra at nyde denne type arbejdsliv, blev jeg pludselig ramt af det, der vel nærmest kunne kaldes depressionslignende tilstande. Jeg har også skrantet med hoste, let feber osv. den seneste uge, men mest har jeg skrantet mentalt. Jeg har ikke kunnet tage mig sammen, selv om jeg er i gang med at opstarte mit eget selvstændige liv igen efter et par år på skolebænken, der viste sig at være helt forkert. Idéer og projekter, der (indtil corona) fik mig til at boble og smile bredt, når jeg snakkede om det. Den seneste uge har jeg slet ikke kunnet overskue det.

Er den så helt galt med idéerne, og tog jeg igen fejl?

Det tror jeg virkelig ikke. Men det er en ny situation, og det at blive frataget valget har virkelig gjort noget ved mig.

Jeg kan høre fra andre, der også er vant til at arbejde rigtig meget alene, at denne nye situation, hvor det ikke længere er et valg, har gjort det samme ved dem. Og det er en brat opvågnen.

I dag er jeg vågnet kl. 6.30 og havde egentlig tænkt mig at lægge mig igen. Men i dag følte jeg mig rimelig frisk på trods af kun 4-5 timers søvn. Virussen er vist ved at forlade min krop. Men mest af alt har mit ’hoved’ forandret sig i løbet af natten.

Jeg har accepteret tingenes tilstand, vænnet mig til det og fundet fornyet energi til mine arbejdsprojekter. Jeg tror, jeg bare lige skulle have lidt tid til at fordøje det hele, vænne mig til det, være i det og acceptere, at ’noget’ har grebet voldsomt ind i mit liv og min personlige frihed, men at det dæleme ikke skal tage hverken modet eller lysten fra mig.

Så resten af ugen står den stadig på praktiske projekter, så alt er klar på mandag til virkelig at give den en skalle igen med freelance, maleri, skrive bøger, hjemmeside, regnskab, haven – alt det, der skal være en del af mit nye arbejdsliv.

Hvis du også har kunnet mærke afmagten, den manglende energi og lyst, håber jeg også, at du finder den igen.

Og lige som jeg håber, at det bliver tid til selvransagelse for diverse regeringer efter det her, gør det måske også for alle os andre, lønmodtagere som selvstændige, at vi er blevet lidt klogere på os selv. Jeg er i hvert fald <3