Hvordan bevarer vi livsbalancen under COVID-19?

Det er ikke nemt at bevare livsbalancen i familien under COVID-19, når børnene konstant bliver hjemsendt. I mandags fik jeg endnu et barn sendt hjem. Ja, endnu en, så der nu var to børn hjemme konstant på matriklen…

Sidste onsdag fik jeg denne besked fra min 16-årige kl. 7.30 under morgenmaden:
”Nå, jeg skal åbenbart ikke i skole i dag..?!”

Måbende står jeg lidt og ser mest af alt ud som ”WTF?!”, mens jeg tænker ”OMG! Ikke igen…”
Han kigger hurtigt op på mig, og selv om jeg endnu ikke har nået at sige noget, svarer han på mit uudtalte spørgsmål:

”Ja, der er åbenbart en fra min klasse, der er testet positiv, som jeg var sammen med i lørdags, så nu er vi hjemsendt til næste onsdag og skal testes to gange, inden vi må komme tilbage…”

Ærligt er jeg dødhamrende træt af det. Træt af COVID-19 og alle dets restriktioner. Træt af mundbind, som jeg konstant glemmer, så jeg må tilbage og hente et i bilen, før jeg må gå ind i en butik. Træt af at vores politikere igen og igen bruger COVID-19 til at fremhæve sig selv og køre valgkamp. Og ikke mindst træt af, at der er så få, der har blik for, hvad det her reelt betyder for børnefamilierne. Især at testkapaciteten ofte ikke følger med de stigende krav – som fx 2 test inden for en uge, inden børnene igen må indfinde sig på deres respektive uddannelsesinstitutioner. For det er faktisk ikke altid helt nemt.

COVID-19 presser livsbalancen i familien

For mit eget vedkommende med de (lige nu) to hjemsendte har det nemlig betydet, at jeg ikke har kunnet finde et sted tæt nok på til, at de selv med rimelighed (de er 14 og 16) kunne fragte sig frem og tilbage. Der var bare ikke ledige tider inden for vores tidshorisont. Så vi måtte længere væk ud og af byen, hvilket betød, at jeg jo måtte trække cirka tre timer ud af kalenderen til at køre dem, hvis det ikke skulle ende med en heldagsseance at få lavet en 30 sekunder svælgtest.

Der er sikkert rigtig mange gode grunde til, at det nogle dage er sådan og andre ikke. Men det, der står tilbage er, at vi som (børne)familier en endnu mere pressede i disse COVID-19-tider, end vi nogensinde har været før. Og det var vel egentlig ikke det nemmeste før heller at finde balancen mellem familie, arbejde og fritid, vel?

Nu her midt i november har det altså stået på i ret præcist otte måneder med børn hjemme i et eller andet omfang mere eller mindre konstant, når vi lige tager sommerferien med, så jeg har fundet mine måder at overleve i det på.

Hvis du ikke har endnu, så læs endelig med her på bloggen eller kig lidt på de foredrag, jeg rigtig gerne kommer ud og holder på din arbejdsplads (enten live eller online).

Vi har heldigvis stadig mulighed for at lave noget (også sjovt og juleagtigt) sammen, støtte op om og give hinanden nogle værktøjer til ’overleve’ denne COVID-19-tid, selv om det ikke altid føles særlig nemt…