Når hjemmeskolen føles som en evig test…

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, hjemmeskoling af de helt små børn er en kæmpe udfordring. Ikke hjemmeskole i sig selv, men også selv at få arbejdet…

Mine to yngste børn er lige kommet hjem. Det glæder mig, men jeg har også nydt, at de kunne være lidt hos farmor og farfar i Nordjylland. For både jeg og deres far havde brug for lidt pause.

Af de fire hjemmeboende børn er det kun den yngste, der trækker tænder ud. Men det gør hun så også. Ikke hende som sådan, men at det bare er svært med hjemmeskoling og onlineundervisning, når man ikke er så stor. Og så alligevel. For hun har det egentlig nogenlunde okay med hjemmeskolen, så længe jeg bare sidder lige ved siden af, følger med, hjælper, guider og  lytter med, så jeg kan fortælle hende, hvad den næste opgave går ud på. Eller hvordan hun skal løse den.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at det gør jeg hjertens gerne. Som mor og forælder, er der da ikke noget i verden, jeg hellere vil end at hjælpe og støtte mit barn. Meeen, det gør det bare overordentligt vanskeligt at lave mit eget arbejde, selv om jeg faktisk er ret god til at ’flexe’ og skifte mellem flere opgaver samtidig. Men det er dæleme også trættende.

I forrige uge endte jeg i en mindre diskussion med læreren, fordi spørgsmålet blev stillet på en måde, så der var to forskellige svarmuligheder, alt afhængig af hvordan man forstod det.

En improviseret skole-hjem

Efterfølgende ringede hun mig op for at snakke om det, og i øvrigt sige, at hun godt kunne se, jeg havde ret. For mig handlede det egentlig ikke om selve svaret, men at undervisning online, der i forvejen gør mange af de mindste elever både usikre og ukoncentrerede, bare stiller utrolig store krav til, at der bliver spurgt meget konkret, så ingen er i tvivl om, hvad de skal svare på og gøre.

Det endte med en ret fin snak a’la en skole-hjem-samtale, da hun begyndte at spørge ind til den yngste, og at hun oplevede hende som en helt anden elev end i skolen. Hvor hun ellers aktivt deltager og svarer, er hun pludselig blevet meget stille. Så hvad er det, der sker?
National test hver dag…

Det ved jeg ikke 100%, men sat på spidsen kan jeg godt komme med nogle mulige svar, ud fra hvad jeg oplever. Og det er blandt andet, at når det hele foregår via diverse platforme, hvor der er spørgsmål og efterfølgende svar, er der kontant afregning med ’blå’ for rigtigt og ’rød’ for forkert. Så set fra hendes synspunkt, er hun konstant til test. Måske nærmest national test – hver dag, hele dagen. Det er da en enorm stressfaktor.

Det er det så også for mig. For den eneste måde, jeg kan skåne hende lidt på, eer ved at være der, berolige og igen og igen fortælle hende, at det ikke er en test, men bare en gennemgang, så man ikke behøver have 100% rigtige.

Så jeg håber virkelig, at der bliver lyttet til alle de eksperter, der nu er ude at sige, at vi godt kan sende små i skole igen, da de hverken bliver smittet eller fører smitte videre, så de kan komme igen.

Og/eller skolelederne, der også på det kraftigste anbefaler det.

Jeg tror, vi alle sammen trænger til det – selvfølgelig med de restriktioner, afstand osv., der skal til…